En lækker og smuk syrisk risret, der er pakket ind i filodej. Risretten i sig selv er ret smagfuld, og har også det sprøde fra nødderne. Filodejen gør, at den både ser flot ud som en portionsanretning, og giver en sprød oplevelse grundet filodejen, samt en overraskelse når du skærer i den.
RISEN
6 stk. ouzi
- 250 g hakket oksekød
- 1 løg
- 200 g ærter
- 220 g ris
- 1/4 tsk stødt kanel
- 2 tsk 7-krydderier
- Salt og peber
- Olie til stegning
- Kogende vand
ANDET
- En halv pakke filodej
- 60 g stegte mandler
- 50 g stegte pinjekerner
Hak dit løg fint, varm olien i en gryde og tilsæt løget. Når løget har fået en gylden farve, tilsætter du kødet med krydderierne og rører det godt sammen. Tilføj nu ærterne og risen til kødet og rør det godt sammen. Det kogende vand skal dække ca. 2 cm over selve risen. Lad vandet koge op, og lige når den gør det, skru da ned for varmen til mellem-lav, og kom låg på. Din risret er klar om ca. 35-40 min.
Når risen er klar, kommer du den i et fad så det køler helt ned. Tilføj så dine stegte mandler og pinjekerner og bland det godt sammen. Det er vigtigt, at risen er kølet ned inden du pakker det ind i filodej.
Nu skal du igang med med at lave din ouzi med filodej. Du skal brug en dyb skål til at sammensætte din ouzi i (min er 15 cm i diameter).
Pensel en smule smeltet smør i skålen. Skær din filodej i halv, så den passer til skålen. Kom fire stk. filodej forsigtigt ned i skålen og hæld din risblanding ned i. Du skal have ris nok til 6 stk. Fold nu kanterne på din filodej i midten af risen, så du lukker det helt ind. Vend din ouzi på en bradepande beklædt med bagepapir.
Pensel dine ouzi med smeltet smør, og bag dem i en forvarmet ovn på 200 grader. Tag dem ud når de har fået en gylden farve på toppen.
Nyd din ouzi med agurk- og yoghurtsalat.
Velbekomme