DESSERTER,  FORSIDE,  OPSKRIFTER

KONFEKT

Personligt synes jeg, at konfekt er noget jeg kan spise året rundt. Men jeg er klar over, at vi i Danmark forbinder det meget med jul/nytår. Generelt har jeg det sådan med en del desserter, at det ikke nødvendigvis skal være en bestemt sæson som bestemmer “min” lyst til en dessert – med undtagelse af sæsonråvarer, såsom jordbær – de smager bedst i den rette sæson.

Jeg deler opskriften i to smagsvarianter, som jeg personligt er glad for.

KAFFESMAG
  • 150 g marcipan
  • 40 g nougat
  • 2 -3 spsk stærk kaffe
  • Flormelis
APPELSINSMAG
  • 150 g marcipan
  • 40 g nougat
  • 20 ml friskpresset appelsinjuice
  • Karamelliseret appelsinskal
  • Flormelis
OVERTRÆK
  • Mørk chokolade
  • Spiselige glimmer

Start med den med kaffesmag. Hæld kaffen på din marzipan og ælt det godt sammen. Du vil muligvis have behov for flormelis, for at massen ikke klistrer på bordpladen. Når du har æltet din marzipan færdigt, del din marcipan i 10 lige store stykker. Skær din nougat i 10 lige stykker. Tryk marcipan stykkerne helt fladt, læg derefter et stykke nougat i midten af det flade stykke marcipan. Nu skal du folde marcipanen rundt om nougatstykket. Tril din marcipan til en rund kugle. Gentage processen indtil du har 10  marcipankugler.

Nu skal du i gang med den med appelsinsmag. Hæld appelsinjuicen og ælt det godt sammen. Her vil du også have behov for flormelis, for at massen ikke klistrer på bordpladen. Når du har æltet din marzipan færdigt, del dernæst din marcipan i 10 lige store stykker. Skær din nougat i 10 lige stykker. Tryk marcipanstykkerne helt flade, læg derefter et stykke nougat i midten af det flade stykke marcipan og tilføj 3-4 stk. af det karamelliseret appelsinskal. Tril din marcipan til en rund kugle. Gentag processen indtil du har 10 stk. marcipankugler.

Smelt chokoladen over et vandbad. Nu skal du dyppe dine marcipankugler ned i den smeltede chokolade. Stil dem på bagepapir, kom evt. karamelliseret appelsinskaller på toppen af dem med appelsin. Stil din marcipankugler på køl indtil chokoladen er helt stivnet. Når chokoladen er helt stivnet, kan du pensle dem med spiselig glimmer.


Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *