BAGVÆRK,  DESSERTER,  FORSIDE,  OPSKRIFTER

NUTELLASNEGLE

Nutella er bare godt i alt og jeg tror, at en del af jer, vil elske kombinationen af snegle med nutella.

I må meget gerne give mig en tilbagemelding, af hvad i synes om denne her opskrift.

DEJEN

20-24 stk.

  • 300 ml mælk
  • 25 g frisk gær
  • 60 g smeltet smør
  • 1 æg
  • 600-650 g mel
  • 3 spsk sukker
  • 1 tsk salt
FYLDET
  • Nutella
  • Chokoladeknapper

Lun mælken og smuldre gæren ned i. Kom smørret, sukker og ægget ned i og rør det godt sammen. Tilsæt melet gradvist sammen med saltet. Ælt dejen rigtig godt. Dejen må gerne være klistret og ikke tør. Tildæk skålen med et viskestykke, og stil det til hævning i en time.

Tag dejen ud, og fold den ud med en kagerulle på bordpladen – prøv at danne en nogenlunde firkantet form. Fordel nutella over hele dejen og drys chokoladeknapperne på toppen. Rul dejen ved at starte fra spidsen af, indtil du får en tyk rulle.

Nu skal du skære dine nutellasnegle. Tag et godt stykke tandtråd ud, og hold godt fast i begge sider, så du har en stram tråd. Kom tråden ind under rullen, og træk begge sider op, så de mødes øverst ved rullen. Så trækker du dem modsat hinanden, så de skærer igennem. Dette gør du, med hele rullen.

Kom dine nutellasnegle på en bradepande med bagepapir på, og dæk dem til med et viskestykke. De skal efterhæve i 30 min. Bag dine sneglei en forvarmet ovn på 180° indtil de får en gyldenbrun farve.

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *