Denne her banankage er så populær på Instagram – ligesom brownie!
Jeg er normalt ikke så glad for, at rose mine opskrifter, men denne her banankageopskrift er verdens bedste! Den er så luftig, svampet og saftig.
Der er ikke noget værre end en kompakt og tør banankage. Til denne her opskrift kan du tilføje nødder, kakaopulver, chokoladestykker og meget mere.
BANANKAGE
Kageform af 24 cm
- 2 æg
- 200 g sukker
- 115 g smeltet smør
- 3 stk moste bananer
- 25 g havregryn
- 75 ml naturel yoghurt
- 180 g mel
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 tsk natron
- 100 g chokoladeknapper
- 2 spsk kakaopulver (valgfri)
GLASUR
- 70 g chokoladeknapper
GANACHE
- 1,5 dl piskefløde
- 300 g mælkechokolade
Pisk æggene og sukkeret sammen til en lys æggesnaps. Tilsæt smørret og yoghurten. Kom de moste bananer og havregryn i æggesnapsen. Kom mel, vaniljesukker, natron og chokoladeknapperne ned i æggeblandingen. Du kan tilføje kakaopulveret nu, men det har jeg ikke valgt at gøre denne her gang.
Fold det hele godt sammen. Kom blandingen ned i kageformen som du har smurt med smør
Bag din banankage i en forvarmet ovn på 180 grader i 30-35 min.
- Hvis du ønsker Glasur på kagen
Tilsæt straks chokoladeknapperne på toppen af kagen lige når den kommer ud af ovnen, så chokoladen smelter med det samme på toppen af kagen.
- hvis du ønsker en ganache på kagen
Varm fløden op og hæld det udover chokoladen. Rør det hele sammen indtil du får en samlet og blank masse.
Nu skal du hælde din ganache udover den afkølede kage. Stil den på køl indtil ganachen har sat sig.
Velbekomme
One Comment
Malak
Simpelthen verdens bedste banankage!!