Kender i red velet kagen? Hvis i ikke gør, så er i gået glip af din lækreste kage. Denne kage har en mild smag af kakao og vanilje på samme tid, og er beklædt med en masse smørcremefrosting, som gør at den smager helt fantastisk. Jeg elsker denne kage rigtig meget! Første gang jeg fik smagt en redvelvet kage var på vores tur til USA. Derefter fik jeg dem igen, men i cupcakeform i London – utrolig lækker cupcake by the way.
Her deler jeg den lækreste red velvet kage opskrift med jer, så i får chancen derhjemme til at selv at bage den og smage den.
RED VELVET
20 cm rund bageform
- 2 æg
- 180 g sukker
- 0,5 dl naturel yoghurt
- 0,7 dl mælk
- 1,2 dl olie
- 1 tsk vaniljeekstrakt
- 2-3 tsk rød pastafarve
- 130 g mel
- 1/2 tsk bagepulver
- 1/2 tsk natron
- 2 spsk kakaopulver
- 1/2 tsk eddike
FROSTING
- 250 g smør
- 400 g flødeost
- ca 400-500 g flormelis
- 1/2 citronsaft
- 1 tsk vaniljeekstrakt
Pisk æggene og sukkeret sammen til en lys æggesnaps. Tilsæt mælk, olie, yoghurt, vaniljeekstrakt og pastafarven. Kom mel, natron, bagepulver og kakaopulver ned i æggeblandingen.
Fold det hele godt sammen. Kom blandingen ned i kageformen som du har smurt med smør.
Bag din kage i en forvarmet ovn på 180 grader i 30-35 min.
Når kagebunden er kølet helt af, kan du begynde at lave frostingen.
Kom smørret, flødeosten og flormelis i en skål, og pisk det hele godt sammen. Tilsæt citronsaft og vaniljeekstrakt.
Skær kagen i midten, kom halvdelen af frostingen på toppen af den ene udskåret bund, og kom den anden bund på toppen af frostingen. Dæk hele kagen med den resterende frosting.
Velbekomme