BAGVÆRK,  DESSERTER,  FORSIDE,  OPSKRIFTER

KAFFESMÅKAGER

Kaffesmåkager der ligner kaffebønner. Jeg er en smule stolt over de her – ikke fordi  det krævede det store at lave, men jeg synes de er ret søde at se på, og så passer de helt perfekt til en kop kaffe ved siden af.

  • 80 g smør
  • 50 ml olie
  • 100 g flormelis
  • 1 æg
  • 300 g mel
  • 2 spsk kakaopulver
  • 1 spsk instant coffee
  • 1 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk bagepulver

Pisk smørret og flormelis sammen. Tilsæt æg heri og pisk det hurtigt i smørret. Hæld din olie og kaffe ned i smørret og pisk det godt sammen. Bland mel, vaniljesukker, kakaopulver og bagepulver sammen.

Tilføj din melblanding ned i ægget og pisk det så det hele samler sig.

Din småkage skal veje 20 gram. Form dem en smule aflangt. Nu skal du bruge en tandstik til, at skabe en streg i midten af dine småkager. Pres din tandstik i midten af din småkage, dog ikke helt ned.

Kom småkagerne på en bradepande der er beklædt med bagepapir.

Bag dine småkager i en forvarmet ovn på 175 grader og ca. 12-15 minuter – sæt en timer til.

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *