BAGVÆRK,  DESSERTER,  FORSIDE,  OPSKRIFTER

EN DEJ – TRE FORSKELLIGE SMÅKAGER

Det er rart, at der engang imellem er grundopskrifter, som kan bruges til en del. Denne her småkagedej er et must, hvis du gerne vil eksperimentere med smag.

Opskrift er oplagt at bruge til julebag. Så kan børnene også være med – det er noget jeg værner meget om herhjemme.

KLASSISK SMÅKAGEDEJ
  • 180 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 200 g smør
  • 300 g mel
  • 1 æg
CITRONSMAG
  • 70 g hvid chokoladeknapper
  • 40 g pistacie
  • Skal fra 1 citron
CHOKOLADESMAG
  • Skal fra 1 appelsin
  • 80 g mørk chokoladeknapper
JØDEKAGER
  • 1 tsk kanelpulver
  • 3-4 spsk sukker
  • En smule mandelsplitter
  • 1 æg

Start med at lave grunddejen. Kom sukker og vaniljekorn fra vaniljestangen i en skål og bland det hele godt sammen. Tilsæt mel og bland det heri også. Tilføj smørret og bland det hele godt sammen. Rør ikke for meget i det. Saml dejen med æg.

Del derefter dejen i tre dele. Bland hvid chokoladeknapper, pistacie og citronskallen ned i den første del. Form din dej til en rulle, og pak den i husholdningsfilm. Stil den på køl så den bliver fast inden du skal skære i den. Når den er fast, skærer du dem i tynde skiver og stiller dem på en bradepande beklædt med bagepapir inden du bager dem.

Kom mørk chokoladeknapper og appelsinskal ned i dej nummer to. Bland det hele godt sammen. Fold dejen ud med en kagerulle, og brug kageudstikker til at få nogle forskellige forme. Jeg har her brugt et hjerte. Beklæd bradepanden med bagepapir inden småkagerne skal bages.

Den sidste dej, skal du folde ud med en kagerulle, og udstikke nogle mellemsmå cirkler. Pensel din cirkler med et sammenpisket æg, og drys derefter med kanelsukkeret og hakkede mandler på midten. Beklæd bradepanden med bagepapir inden småkagerne skal bages.

Bag din småkager i en forvarmet ovn på 200 grader. Bag dem i ca. 10 minutter.

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *