BAGVÆRK,  DESSERTER,  FORSIDE,  KAGER,  OPSKRIFTER

MINICUPCAKES

Cupcakes vil altid have en speciel plads i mit hjerte. Hele eventyret omkring My Cupcake Dream var bare en kæmpe erfaring, som har gjort mig klogere på, hvad det betyder at være selvstændig. Jeg savner dog kontakten til kunderne og de bagekurser der blev afholdt hvor jeg delte af min kageekspertise med jer. De her er med “Paris” smagen, som er hindbær og hvid chokolade. (Min mand opkaldte mine cupcakes efter diverse byer så som, København, Århus, New York, Venedig og meget mere).

MINICUPCAKES

Ca. 60 stk.

  • 2 æg
  • 250 g sukker
  • Skal fra ½ citron
  • 200 ml naturel yoghurt
  • 100 ml olie
  • 200 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 150 g hindbær + 1 tsk mel
  • 100 g hvid chokolade
FROSTING
  • 2,5 dl piskefløde
  • 250 mascarpone
  • 50-80 g flormelis (alt efter hvor sød du ønsker din frosting skal være)
  • 2 tsk vaniljesukker

Start med at blande din cupcakedej sammen.

Pisk æg og sukker til en luftig masse. Tilsæt citronskal, yoghurt og olie ned i massen og pisk det godt sammen.

Bland mel, bagepulver og vaniljesukker i en skål. Hæld det ned i æggemassen og bland det hele godt sammen. Bland dine hindbær med 1 tsk mel – det vil forhindre dine hindbær i at synke til bunds. Tilføj hindbærrene samt hvid chokolade og bland det i kagedejen.

Jeg bruger en lille iskugleske til at fordele dejen i mine muffinforme. Bag dine cupcakes i en forvarmet ovn på 175 grader i ca. 25-30 minutter.

Når dine cupcakes er kølet helt af, går du i gang med din frosting.

Pisk mascarpone luftigt og tilføj flormelis og vaniljesukker til. Pisk det godt sammen. Nu skal du tilføje piskefløde. Dette burde ikke tage lang tid, før din frosting er klar.

Nu skal du froste dine cupcakes. Kom din frosting i en sprøjtepose med en stjernetyl. Pres din frosting på toppen af dine minicupcakes. Pynt dine cupcakes med spiselige blomster. 

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *