BAGVÆRK,  DESSERTER,  FORSIDE,  OPSKRIFTER

BANANA PUDDING

Hvis du har været forbi Magnolia Bakery i NYC, så har du med sikkerhed smagt eller hørt om deres populære banana pudding. Denne her budding er den bedste du kan få – tro mig. Den smager lidt som is, da den skal nydes iskold.

De små vaniljekiks bliver desværre ikke solgt i Danmark. Derfor jeg har selv bagt dem herhjemme. I får opskriften på det hele her.

VANILJEKIKSEN
  • 120 g smør
  • 100 g sukker
  • 1 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 200 g mel
VANILJEBUDDING
  • 500 ml piskefløde
  • 400 g kagecreme
  • 100 g kondenseret mælk
ANDET
  • 3 bananer

Bland smør og sukkeret sammen. Tilsæt æg og pisk en smule til det hele er ensartet. Tilføj bagepulver, vaniljesukker og melet gradvist. Når du får en sammensat dej, kom din dej ned i en frysepose, og ind på køl i minimum 1 time.

Form småkagerne til små kugler. Pres dem ned med et glas så de bliver runde. Bag dine kiks i en forvarmet ovn på 180 grader i 12 minutter.

Pisk din fløde fast. Bland din piskefløde, kondenseret mælk, kagecreme sammen (det er vigtigt at du har en færdig blanding af kagecreme og ikke pulver).

Nu skal du samle din budding. Kom en smule kagecremeblanding på bunden af det fad du skal komme på køl. Dæk fadet med de bagte kiks og kom bananskiver på toppen af dine kiks. Kom derefter kagecreme på toppen af bananerne. Gentag samme process så du har tre lag banan og kiks i alt – det sidste lag skal være kagecremen. Knus to til tre stykker kiks på toppen af din kagecreme.

Kom fadet på køl – den smager bedst når den har været på køl i minimum seks timer.

Velbekomme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *