FORRETTER,  FORSIDE,  OPSKRIFTER

BRIOUAT KEFTA

Briouat Kefta – Endnu en marokkansk delikatesse. Som jeg tidligere har nævnt, så blev jeg introduceret til det marokkanske køkken igennem nogle tætte veninder over mange år. Deres mødre har været grunden til at marokkansk mad topper hos mig. Og jeg tør sige, at min venindes mor laver verdens bedste marokkanske mad.

Opskriften har jeg fået fra min venindes mor – hun har hjulpet og guidet mig med denne her opskrift.

BRIOUAT

20 stk.

  • Forårsrulledej (Den grønne pakke med 40 stk.)
  • Olie til at pensle forårsrulledejen med.
FYLDET
  • 400 g hakket oksekød
  • 1 løg
  • 1 forårsløg
  • 2 hvidløgsfede
  • 3 gulerødder
  • 2 tsk tomatpuré
  • 1 ½ tsk gurkemeje
  • Salt og peber
  • Olivenolie
  • 50 g glasnudler
  • En lille håndfuld persille
  • En lille håndfuld koriander

Kom dine glasnudler i en skål med kogende vand mens du tilbereder fyldet.

Tænd varmen under en meget stor pande, og hæld olivenolien heri. Hak dine løg og hvidsløgsfede, og kom dem på panden. Når løget har fået en smule farve, hakker du dit forårsløg og tilføjer det heri. Kom din hakket oksekød i og bland det hele godt sammen. Du skal nu rive dine gulerødder med et rivejern, og tilføj det til kødet. Tilsæt derefter tomatpuréen og krydderierne og bland det sammen.  Tilsæt dernæst glasnudlerne i. Det er vigtigt at du har klippet dine glasnudler i mindre stykker, så de nemt kan blandes med resten. Kom hakket persille og koriander på til sidst. Når blandingen er rørt godt sammen, kan du stille din pande til side.

Gør nu klar til at folde dine briouat på køkkenbordet eller på et skærebræt. Du skal bruge noget olie til din forårsrulledej – dette kommer du til at bruge for at gøre din forårsrulledej blødere at arbejde med.

Du skal bruge to stk. forårsrulledej pr. briouat. Dyp din hånd i olie og fordel det jævnt på dine fingre. Kom et stk. dej og smør olien på dejen på begge sider. Det er vigtigt at dejen er godt dækket til med olie, men samtidig ikke drypper olie. Gentag samme process med det andet stykke dej. Sæt begge forårsrulledej ovenpå hinanden. Tilsæt en til to store spiseskeer af fyldet på forårsrulledejen. Fold siderne ind over fyldet, og rul det en gang. Fold derefter kanten ind, og rul hele vejen rundt, indtil du når til kanten. Rul resten indtil du har 20 stk. briouat klar.

Kom dine briouat i en forvarmet ovn på 200 grader indtil de er gyldne på overfladen.

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *