FORRETTER,  FORSIDE,  HOVEDRETTER,  OPSKRIFTER,  VEGETAR

VINDRUEBLADE

I mellemøsten bliver vindrueblade brugt en del. De kan laves med kødfyld, de kan laves med andre grøntsager og forskellige krydderier. Denne version jeg deler idag, er vegetartisk og faktisk også vegansk. De hedder Warak Enab Bzeet på arabisk; vindrueblade i olie. De her vindrueblade har en syrlig smag på grund af citronsaften og granatæblesyrpen.

Derudover kan de serveres som hovedret, eller forret til noget andet Mazze.

FYLDET
  • 1 bundt persille
  • 1/2 bundt mynte
  • 4 små løg
  • 4 tomater
  • Saft af 1 citron
  • 250 g grød
  • 2 spsk granatæblesirup
  • 2 spsk olivenolie
  • salt
  • 500 g vindrueblade
ANDET
  • 2 kartofler
  • 1 tomat
  • Saft af 1/2 citron
  • 3 spsk olivenolie
  • Kogende vand

Start med at rense risene med vand et par gange. Det samme skal du gøre med dine vindrueblade, hvis de er købt vaakumpakket eller i glas, da de er fyldte med salt. Tilsæt kogende vand på dem i 10 min, for derefter at dræne dem fra vandet, så de er klar til brug.

Kom dem i en skål. Skær tomaterne og løgene meget fint! Hak derudover persillen og mynten meget fint. Kom grøntsagerne på risene, med citronsaften, granatæblesiruppen, olivenolie og salt. Bland det hele rigtig godt sammen.

Skræl kartoflerne og skær dem til mellemstore skiver. De skal på bunden af den gryde, som skal bruges til at koge vindruebladene i.

Kom ca. 1 tsk af din risfyld på midten af dit vindrueblad. Kom siderne af bladet hen mod midten, og rul det godt sammen, så du får dig en lille rulle der minder om en cigaret.

Når du har rullet alle dine vindrueblade, stabler du dem langs kanten af din gryde og til midten, og dette gentager du indtil gryden er fyldt. Husk at bruge en stor gryde, da du også skal hælde væske i. På toppen af dine vindrueblade, kommer du tomatskiver på toppen. Nu skal de koges, og før det skal du sætte en tallerken ovenpå, med noget vægt, som holder alt nede, da vandet kommer til at få vindruebladene til at flyde og så åbner de op.

Tilsæt 1/2 citronsaft, 3 spsk olivenolie, salt og kogende vand. Hæld det hele i gryden. Vandet skal dække hele tallerkenn som du har sat på toppen af tomaterne og vindruebladene.

Skru op for høj varme, så vandet koger Lige så snart det koger, sætter du låget på og skruer ned til mellem-lav varme, og lad det koge i 2-3 timer indtil risene i vindruebladene er færdigkogte.

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *