DESSERTER,  DRIKKELSE,  FORSIDE,  OPSKRIFTER

LIBANESISK FRUGTCOCKTAIL

Denne her frugtcocktail har jeg fra mine barndomsminder fra sommerferierne i Syrien/Libanon.

Til jer som har fået den før, I ved hvad jeg snakker om. Og til jer som ikke har prøvet den endnu, så anbefaler jeg den kraftigt. Den er lækkert forfriskende – især om sommeren. Du kan selv mixe din egen kombination af frugter og juice. Synes selv den smager bedst med mangojuice. Desuden skal du toppe denne drink med “ashta”, nødder og honning.

FRUGTCOCTAIL

4 personer

  • En lille banan
  • To håndfuld vindruer
  • 6 jordbær
  • En håndfuld blåbær
  • Et æble
  • En pære
  • En nektarin
  • To abrikoser
  • Fire ananasskiver
  • ½ liter mangojuice
PYNT
  • En håndfuld cashewnødder
  • En håndfuld mandler
  • Ashta
  • Honning

Du skal bruge nogle store høje glas, så frugterne og juicen kan være i.

Start med at skrælle og skære dine frugter i mellemstore firkanter. Kom dem i en skål og bland dem godt sammen.

Fordel dine frugter i de fire forskellige glas. Hæld derefter den kolde mangojuice i glassene. Top den med ashta (hvis du ikke er til ashta, så kan flødeskum også bruges). Drys nødderne på toppen af din ashta og hæld derefter noget honning på.

Denne drink nydes kold – brug både sugerør og en ske til at fiske frugterne op.

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *