BAGVÆRK,  DESSERTER,  FORSIDE,  KAGER,  OPSKRIFTER

MINIKAGER

De her er bare så smukke og elegante at se på  De er utrolige nemme at bage og sætte sammen – desuden er de oplagte til både fester og hyggelige sammenkomster

VANILJEBUND

20 x 30  cm bradepande

  • 180 g smør (stuetemperatur)
  • 200 g sukker
  • 3 æg
  • 1 spsk vaniljepasta
  • 150 ml mælk
  • ½ spsk bagepulver
  • 200 g mel
OSTECREMEMASSE
  • 200 g flødeost
  • 50 g flormelis
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 dl piskefløde

Start med at bage din kagebund.

Pisk smørret og sukkeret sammen til en lys masse. Tilsæt et æg ad gangen og pisk rigtig godt igennem. Hæld derefter din mælk og vaniljepasta heri. Hæld så mel og bagepulver i æggemassen. Fordel kagedejen i bradepanden, der er smurte med smør og mel eller beklædt med bagepapir. Bag din kage i en forvarmet ovn på 175 grader i ca. 25-35 minutter.

Når din kage er kølet ned, udstikker du nogle kagecirkler med en rund udstikker – det er op til dig, hvor stor din minikage skal være. Min er 5 cm i diameter og jeg fik ca. 16 kagecirkler ud af det

Nu skal du i gang med cremen.

Pisk flødeosten, flormelis og vaniljesukkeret sammen. Tilsæt piskefløden og pisk det hele fast. Din creme er nu klar.

Sammensæt dine minikager nu.

Kom din creme i en sprøjtepose med en stjernetyl. Pres cremen rundt omkring den første kagebund, kom dernæst den anden kagebund på toppen af din creme, og afslut ved at sprøjte creme på toppen af kagen. Pynt evt. med spiselige blomster og spiselig glimmer.

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *