Klassiske scones med en luftig og smagfuld krumme.
Det er vigtigt, at dine scones danner en hård overflade men er luftige indeni – det opnår du med denne opskrift.
Er du typen, som kommer din clotted cream på først og så marmeladen, eller omvendt? Du kan se, hvilken type jeg er på billedet.
De her passer ret godt til en lækker sort the.
God fornøjelsen med at bage dem.
SCONES
10-12 stk.
- 350 g mel
- 40 g sukker
- 2 ½ tsk bagepulver
- 80 g koldt smør
- 1 æg
- 100 ml mælk
Bland mel, sukker, bagepulver, vaniljesukker og smør sammen. Du skal smuldre blandingen med dine hænder, så det til sidst ligner “sand”. Saml dejen med ægget og mælket.
Nu skal du rulle din sconesdej ud. Den skal være ca. 2 cm tyk. Udstik nu dine scones med en rund udstikker – det er op til dig, hvor store dine scones skal være. Min er 5 cm i diameter og jeg fik ca. 10-12 stk. ud af opskriften.
Kom dine scones på bradepanden, der er beklædt med bagepapir. Bag dine scones i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 12-15 minutter.
Nyd dine scones varme med clotted cream og marmelade. Hvis du ikke har mulighed for at købe eller lave din clotted cream selv, så er mascarpone og smør en fin erstatning på det.
Velbekomme