BAGVÆRK,  FORRETTER,  OPSKRIFTER

OSTEBOLLER MED PEPPERONI

Denne her opskrift giver dig gang på gang luftige, svampede og lækre osteboller. De kan også bruges som “dinner rolls” – undlad kun osten og pepperonien så har du dine dinner rolls, til aftensmaden.

Desuden kan du frit vælge, hvilke slags fyld du vil have i. Jeg har prøvet med Nutella og chokoladeknapper – det fungerer perfekt!

BOLLERNE

ca. 18 stk.

  • 100 ml mælk
  • 1 tsk tørgær
  • 1 æg + 1 æggehvide
  • 3 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 250-300 g mel
  • 40 g blødt smør
FYLDET
  • Revet mozarella
  • Pepperoni i skriver
PENSLING
  • 20 g smeltet smør
  • 2 tsk oregano
  • 1 tsk timian
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • Salt

Opløs gæren i mælken og sukkeret og rør det godt sammen. Sæt det derefter til side så din gær aktiveres.

Æg og æggehviderne kommes i røremaskinen. Tilsæt salt og mel gradvist, indtil din dej er ensartet – din dej må gerne være en smule klistret. Husk at ælte eller røre dejen i noget tid.

Kom olie i en skål, og stil dejen til hævning. Dæk din skål til med husholdningsfilm og et viskestykke derefter. Lad nu din dej hæve i 1 time.

Når din dej er færdighævet, tager du et lille stykke dej på størrelse med en tenniskugle, og folder den ud med fingrene, så du har en nogenlunde rund cirkel. Kom din pepperoni i midten og revet mozzarella på toppen. Luk din dej så det ligner en lille tennisbold igen. Du kan evt. lukke dine boller lige efter hvordan du synes de skal se ud.

Bland smør, oregano, timian, hvidløgspulver og salt i en skål. Pensel toppen af dine boller med smørblandingen.

Bag dine boller i en forvarmet ovn på 180° i 25 min. – eller når de er gyldenbrune på toppen.


Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *