BAGVÆRK,  DESSERTER,  FORSIDE,  KAGER,  OPSKRIFTER

DOBBELT CHOKOLADEKAGE MED FROSTING

Chokoladekage kan man aldrig gå galt i byen med, og endnu bedre hvis der er ganache eller frosting på kagen.

Jeg har diverse opskrifter her på bloggen på forskellige chokoladekager – de er alle gode på hver deres måde.

Men er du på udkig efter en simpel opskrift du kan bruge til en begivenhed, så er denne kage lige til sagen.

CHOKOLADEBUND

2 x 20 cm bageform

  • 280 g mel
  • 80 g kakaopulver
  • 2 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 115 g smør
  • 400 g sukker
  • 110 g brun farin
  • 4 æg
  • 60 g smagsneutral olie
  • 2 ½ dl creme fraiche
  • 2 dl færdigbrygget kaffe
FROSTING
  • 300 g smør
  • 350 g flormelis
  • 100 g kakaopulver
  • 260 g smeltet mærk chokolade
  • 3 ½ dl varm piskefløde

Start med at bage din chokoladebund.

Pisk sukker, brun farin og smør sammen til en lys masse. Tilsæt et æg ad gangen og pisk det rigtig godt igennem. Tilsæt derefter olien, creme fraichen og det færdigbrygget kaffe. Hæld mel, natron, bagepulver og kakaopulver i æggemassen.

Hæld dejen ned i 2 bageforme på 20×20, som er beklædt med bagepapir. Bag bunde i en forvarmet ovn på 180 grader i ca. 30-40 minutter.

Nu skal du i gang med din frosting.

Pisk smørret luftigt og tilsæt så flormelis og kakaopulver heri. Når det hele er blandet godt sammen tilsætter du din smeltede chokolade, men den må ikke være varm! Kom så piskefløden heri.

Du vil opleve at din frosting ikke er fast, og det er meningen. Stil den på køl i ca. 30-60 minutter, så den bliver fast.

Når kagen og frostingen er kølet af skal du i gang med at samle kagen.

Kom den første kagebund på dit kagefad. Fordel noget af din frosting på bunden, husk på, at du sal bruge frostingen til at dække kagen til. Kom den anden kagebund på toppen af frostingen.

Kom frostingen på siderne og toppen af din kage. Fordel det pænt med en dejskraber.

Nu skal du pynte din kage. Kom din frosting i en sprøjtepose med en stjernetyl. Pres 8 – 10 stjerner på toppen af kagen. Til slut kan du pynte din kage med alt fra frisk bær, krymmel eller chokolade.

Velbekomme

4 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *