Jeg er opvokset i et hjem, hvor mad har været en stor del i min mors hverdag. Jeg tør også at sige at hun er den bedste af sine søstre til at lave mad! Min mor er ekspert i at lave ris, og det har hun både fra sin persiske og irakiske gener!
Her får i en utrolig lækker opskrift på en ret vi fik ofte derhjemme. Fra laksen der er krydret, til risen som har den saltede og søde smag på grund af løg og rosinblandingen. Det kan godt være det lyder mærkeligt at der er rosiner i, men tro mig, det er det der løfter denne ret til et helt andet niveau! Prøv den og du vil ikke fortryde.
LAKS MED GULE RIS
4-6 personer
LAKSEMARINADE
- 800 g laks
- 3 spsk karrypulver
- 3 spsk gurkemejepulver
- Salt og peber
RISEN
- 700 g basmatiris
- 2 tsk gurkemejepulver
- 1 tsk karrypulver
- 150 g smuttede mandler
- Salt
- 200 g søde rosiner
- 2 løg
TILBEHØR
- Syltede grøntsager
- Natural yoghurt
Skyl og skær laksen til ønskede stykker. Kom krydderierne på begge sider af laksen, og stil den til side.
Kom rosinerne i en skål fyldt med kogende vand. Rens risene et par gange, indtil vandet er klart og stil det derefter til side.
Kom rigeligt med olie i en pande, og steg løgene som du har skåret ud i halvmåner. Når løgene bliver gyldne tilsætter du de afdryppede rosiner i og rører det godt sammen. I en mindre pande, steger du mandlerne til de bliver gyldenbrune. Tilsæt mandlerne til løg- og rosinblandingen. Kom 1 tsk karrypulver, 1 tsk gurkemejepulver og salt i, rør det godt sammen, og stil det til side.
Du skal bruge en stor gryde som du fylder op med kogende vand, og meget salt! Når vandet koger tilsætter du 1 tsk gurkemejepulver og risene til. Lad risene koge på mellemhøj varme. Du skal af og til, tage en riskorn op, og smage den til. Risene skal være næsten klare inden du dræner vandet.
Når risene er klar, dræner du den fra vandet, og kommer den tilbage i samme gryde. Her skruer du ned for varme til lav, og putter låg på i 15 min. Efter 15 min. hælder du løg, mandler og rosinblandingen i.
Kom laksen i en pande med olie, og steg laksen på hver side i 4-5 min. Når laksen er klar, rør du risene sammen med fyldet så det hele blandes godt sammen.
På toppen kommer du laksestykkerne og putter låg på indtil du skal servere det.
Tip: Husk at servere den med nogle syltede grøntsager og natural yoghurt!
Velbekomme


