Den her fyldige, cremet og lækre tomatsuppe er utrolig god som forret til aftensmaden. Du kan sagtens tilføje croutoner, stegte rejer eller græskarkerner på toppen som noget ekstra. Vi fik denne her suppe med brød og noget laks on the side.
4 personer
- 8 tomater
- 3 løg
- 4 hvidløgsfede
- 3 store gulerødder
- En hel dåse tomatpuré (140 g – den store)
- Salt og peber
- Olie
- 250 ml madlavningsfløde
- 200 ml vand
Du skal starte med at skrælle dine tomater. Kom dine tomater i en stor skål og dæk dem til med kogende vand. Lad dem stå i 30 minutter, inden du skræller dem. Når du har skrællet dem, hakker du dem i mindre terninger.
Skær løgene og gulerødderne i terninger og hak hvidløget fint. Læg dem ned i en store gryde med en smule olie og steg grøntsagerne. Når du begynder at dufte løgene og hvidløget tilføjer du de tomatpure, hakkede tomater, salt, peber og vandet. Lad grøntsagerne simre under mellem-lav varme i ca. 30-45 minutter. Blend dernæst grøntsagerne med en stavblender. Når dine grøntsager er helt blendet, tilsætter du så din madlavningsfløde og lader suppen simre endnu en gang i ca. 10 minutter inden du serverer den.
Nyd suppen med noget friskbagt brød eller hvidløgsbrød til.
Velbekomme