FORSIDE,  HOVEDRETTER,  OPSKRIFTER

IRAKISK BIRYANI

Irakisk biryani minder overhovedet ikke om den klassiske indiske eller pakistanske biryani man kender, eller er vant til. Denne her biryani er fyldt med grøntsager, nødder, vernicelli pasta og rosiner. Derudover indeholder den en krydret smagsoplevelse. Denne ret skal nydes med en lækker salat og yoghurt. Giv den et forsøg og fortæl hvad du synes.

FYLDET

4-6 personer

  • 2 store gulerødder
  • 2 store kartofler
  • 200 g frosne ærter
  • 140 g vermicelli pasta + 150 ml vand
  • 120 g rosiner
  • 100 g stegte mandler
KYLLINGEN
  • 3 kyllingebryst
  • 1 løg
  • ½ tsk ingefærpulver
  • Salt og peber
RISEN
  • 300 g ris
  • kogende vand
  • ½ tsk stødt ingefær
  • Salt og peber
KRYDDERIERNE
  • 3 spsk mild biryanikrydderi
  • 1 tsk karry
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • ½ tsk stødt kanel
  • Salt og peber

 

Start med at blande alle krydderierne sammen undtaget salt. Kom krydderiblandingen på en lille pande, og rist krydderierne i ca. 2 min på mellem varme.

Det næste du skal gøre er, at gøre fyldet klar.

Skær gulerødderne i små tern og kog dem i noget vand. Når dine gulerødder er ved at være kogte, tilsætter du dine ærter ned i ca. 2 minutter – dræn dem derefter fra vand.

Skær dine kartofler i mindre tern og steg dem i olie.

Kom din vermicelli pasta med 1 spsk olie på panden og steg det indtil det får en gyldenbrun farve. Tilsæt så straks vandet heri og rør det rundt. Kom låg på, og skru ned for varmen til lav.

Når din vermicelli pasta er helt blød, kommer du dine mandler og rosiner ned i og rører det godt sammen. Tilsæt nu de kogte grøntsager ned til de stegte kartofler. Tilsæt nu halvdelen af din krydderiblanding og salt ned i dit fyld. Bland det godt sammen og tilbered det under lav varme med låg på.

Nu skal du i gang med kyllingen, som skal så blandes med dit fyld senere hen.

Hak dit løg fint og kom det på en pande med noget olie. Skær dine kylling i mindre tern og kom med den til løget sammen med krydderiener og rør det godt sammen. Når din kylling er gennemstegt, tilsætter du den så til dit fyld.

Det næste du skal i gang med, er risen.

Kom en smule olie i gryden hvor du skal koge risen i. Tilføj så risen og den resterende halvdel af krydderierne heri samt salt. Hæld kogende vand på – det skal dække ca. 2 cm over selve risen. Lad vandet koge op, og lige når den gør det, skru da ned for varmen til mellem-lav, og kom låg på. Dine ris er klar om ca. 35-40 minutter.

Nu skal du sammensætte din biryani. Det gør du ved at vende dit fyld ned i det kogte ris og blande det godt sammen.

Nyd din biryani med en frisk salat, der består af tomat og agurker.

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *