DESSERTER,  FORSIDE,  OPSKRIFTER

PANNA COTTA MED HVID CHOKOLADE

Denne italiensk inspireret dessert er bare nem og lækker. Nu går vi sommeren, solen og varmen i møde og sådan en dessert er en sikker vinder, da den er kold, sød og frisk.

En ekstra bonus er, at denne dessert kræver ingen tid, at få sammensat.

PANNA COTTA

ca. 12 stk. af de her

  • 750 ml piskefløde
  • 200 g hvid chokolade
  • 120 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 3 husblasblade
BÆRKOMPOT
  • 250 g skovbærblanding
  • 1 spsk vand + 1 spsk majsstivelse
  • ½ tsk citronsaft
  • 3 spsk sukker

 

Start med at tilberede din bærkompot.

Kom dine hindbær, citron og sukker i en kasserolle. Tænd på mellem-varme under din kasserolle så dine hindbær bliver en smule most. Bland din majsmel og vand i en separat skål, og hæld det derefter på dine hindbær under varmen, så din marmelade bliver mere fast. Kom dine hindbær i et glas og opbevar det på køl eller i stuetemperatur.

Gå nu i gang med din panna cotta.

Udblød husblasbladene i koldt vand i ca. 20-30 min – de skal være helt dækket til.

Flæk din vaniljestang og skrab kornene ud. Bland derefter dine vaniljekorn med lidt sukker. Kom chokoladen, fløden, sukkeret samt vaniljesukkeret i en kasserolle under mellem varme. Giv det lige 5-10 minutter. Fjern kasserollen fra varmen og rør den udblødte og afdryppet husblas ned i kasserolle , så din husblas opløses.

Hæld din panna cotta i et serveringsglas, jeg har brugt de her. Stil din panna cotta på køl i ca. 2 timer, inden du kommer din kompot på toppen.

Kom et pr. tsk bærkompot på toppen af din panna cotta.

Nyd din panna cotta kold.

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *