Denne her lemonade er fuld af smag og sommer. I har været ret glade for de drinks jeg har delt med jer tidligere, og tænker i og med at vi er gået sommeren og varmen imøde, så er denne her et vildt godt bud på en lækker sommerdrink. I kan opbevare den på køl i op til en uge.
4 personer
- 1 citron
- 80 g frosne hindbær (friske, skyllede og frosset ned) ellers brug friske
- 200 g sukker
- Danskvand
Skær din citron til tynde skiver og kom dem i en skål. Hæld sukkeret og dine hindbær ned til citronerne og rør det hele godt sammen.
Kom din blanding i et sylteglas og kom det på køl i minimum 10 timer inden du skal bruge det.
Nu skal du bruge din lemonade.
Kom godt med isterninger i et glas og kom så 2-3 spsk af saften fra din lemonade heri samt noget af fyldet for at pynte det også. Hæld dernæst din danskvand i indtil du har nok i glasset. Nyd så denne her iskolde drink.
Velbekomme