FORSIDE,  HOVEDRETTER,  OPSKRIFTER,  VEGETAR

SAFRANRIS MED TAHDIG

Hvis du er opvokset eller har bekendtskaber som har tilberedt tahdig, så ved du præcist hvad det betyder.

Tahdig er helt enkelt bunden af risgryden, som man bevidst gør sprød, så det knaser når man spiser det. Hjemme hos mine forældre plejede vi nærmest at slås om tahdig – så meget elsker vi det!

Når vi så havde gæster på besøg, havde de fortrinsret til det – vi fik naturligvis resterne.

Tahdig kan laves på mange måder –  med ris, brød eller kartofler. Alle tre måder er lige så gode hvis du spørger mig.

Det er ret vigtigt, at risen altid indeholder noget safran – Safran er verdens dyreste krydderi! Den ekstremt høje pris på safran skyldes den krævende proces ved plukning og fremstilling. Pas på med at bruge for meget af det, da det giver bitterhed i retten, ud over at det også er dyrt.

Denne ris er i sig selv utrolig smagfuld og lækker – den smager pragtfuldt med en gryderet on the side.

RISEN
  • 400 g basmatiris
  • 1300 ml kogende vand
  • 1 spsk olie
  • 3 tsk smør
  • 4 spsk salt
TAHDIG
  • 6 spsk halvkogte riskorn
  • 3 spsk naturel yoghurt
  • 2 spsk smør
  • 1 spsk olie
SAFRAN
  • 1/2 tsk safran
  • 1/4 sukker
  • 4 spsk varmt vand

Knus safranen og sukkeret sammen, tilsæt derefter vandet i og stil til side.

Start med at rense risen med vand et par gange. I mellemtiden har du fyldt en stor gryde med vand, som skal koge. Tilføj salt og olie i vandet. Kom den rensede ris i det kogende vand.

Tag et par riskorn op, og smag på dem. Riskornene skal være næsten kogte men ikke helt igennem – når de er det, er de klar til at blive drænet fra vandet i en stor si.

Nu skal du igang med din tahdig.

Kom 6 spsk ris i en skål, bland dem op med yoghurten. Kom derefter 2 tsk safranvand som du tidligere har gjort klar.

Kom de 2 spsk smør og 1 spsk olie i gryden. Have varmen under gryden på mellem-høj. Når smørret er smeltet tilsætter du 2-3 tsk safranvand. Drys så din yoghurtris på smørret og pres det ned, så det danner en cirkel rundt omkring gryden. Lad den nu være på mellem-høj varme i ca. 1 minut inden du hælder resten af risen på.

Drys så resten af risen forsigtigt tilbage i gryden. Lav 4-5 små huler i risen, hvor du kommer 3 spsk smør ned i sammen med 1 spsk olie. Hæld resten af din safranvand på toppen af risen

Skru ned til lav varme, og sæt låg på gryden i ca. 30-40 minutter.

Kom et fad, som du skal servere risen på. Du kommer fadet på toppen af din gryde uden låg, og vender den om! Så toppen bliver bunden og omvendt. Du slår lidt på bunden af gryden, inden du tager den op, og voila! – der har du din safranris med en lækker sprød tahdig. Husk at dele din tahdig med resten af familien.

Velbekomme

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *