DESSERTER,  FORSIDE,  OPSKRIFTER

MARFOUKEH – PISTACIEDESSERT

En velkendt dessert i Mellemøsten som består af pistacienødder, semolina og ashta (creme).

Denne dessert er ikke sukkersød, men man kan altid komme sukkervand på toppen inden serveringen, hvis man er til det.

MAFROUKEHDEJ

Ca. 20 små stykker eller en stor form af 26-28 cm 

  • 150 g semolina
  • 50 g smeltet smør
  • 325 g pistacienødder
  • 3 spsk flormelis
  • 50 g blødt smør
  • 2 spsk rosenvand (eller mere, hvis der er behov for det)
  • 3-4 spsk sukkervand
ASHTA/CREME
  • 350 ml mælk
  • 250 ml piskefløde
  • 3,5 store spsk majsstivelse
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk rosenvand
  • 1/2 pakke købt Ashta fra den lokale grønthandler
SUKKERVAND
  • 2 kopper sukker
  • 1 kop vand
  • 1/2 citronsaft
  • 1 spsk rosenvand

Start med at forberede sukkersirup til din kage. Kom sukkeret, vandet og citronsaften i en kasserolle under mellem-lav varme. Når sukkeret smelter tilføjer du rosenvandet (det tager lige 15 minutter). Stil derefter til side.

Lav din Astha evt. dagen før du skal i gang med din mafroukeh, så du er sikker på at den er fast og kold.

Kom mælk, fløde, majsstivelse og sukker i en gryde. Rør det hele godt sammen inden du kommer gryden på mellem-høj varme. Tænd for varmen under gryden og begynd at piske det godt sammen – det tager lige 10-15 minutter. Når din blanding bliver tykkere tilsætter du rosenvandet, og hælder det ned i en madkasse. Når din creme er kølet ned kommer du den på køl i minimum 3 timer. Tilsæt det købte ashta ned i og rør det hele godt sammen. Nu er din ashta klar til brug. Den kan holde sig i ca. 5-7 dage på køl.

Nu skal du igang med din mafroukeh.

Bland din semolina med smeltet smør godt sammen og lad det hvile i 1 times tid.

Kom pistacienødder sammen med flormelis og blend det godt sammen.

Kom så din semolinablanding og pistacieblanding sammen med det bløde smør, i en skål og bland det godt.

Nu skal du tilføje din rosenvand og sukkervand heri, så du får en ensartet masse, der er nem at arbejde med – lidt ligesom en cookiedej.

Hvis du føler den er tør, tilføjer du mere sukkervand heri.

Nu er det op til dig, om du vil fordele din mafroukeh i en rund kageform, eller i små portioner.

Kom din mafroukeh ned i en rund kageform og pres det godt ned. Tilsæt din ashta nu på toppen og pynt den med hakket pistacie.

Denne dessert serveres kold – så opbevar den på køl indtil serveringen.

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *