HOVEDRETTER,  OPSKRIFTER

BUTTER CHICKEN

Jeg har smagt en del butter chicken i mit liv! Jeg må indrømme, at jeg har ikke fået to der minder om hinanden. Det har ikke gjort, at de ikke har smagt godt – de har bare været anderledes.

Den opskrift jeg er kommet frem til, er den bedste efter min mening. Den er cremet, fyldig, krydret og smagfuld! Hvis du er vild med butter chicken, som jeg er, vil du blive utrolig glad for denne opskrift. Jeg ved, at en del har prøvet denne opskrift, og responsen har kun været positiv!

Bemærk, at resultatet på den mest smagfulde butter chicken er at lade kyllingen ligge i marinade natten over. Så forberedelse kræver den lidt, men den er det hele værd.

BUTTER CHICKEN

4 – 6 personer

MARINADEN
  • 500-600 g kyllingebryst
  • 300 g blendet tomat
  • 150 ml natural yoghurt
  • 4 spsk tandoori masala
  • 2 spsk garam masala
  • 2 tsk finrevet ingefær
  • 2 stk. hvidløgsfed
  • Salt, peber og chili efter smag
SAUCEN
  • 2 spsk hakket koriander
  • 400-500 ml piskefløde
  • 50 g smør
  • 1/2 spsk olie
  • 1 stk. løg
TILBEHØR
  • Mandelflager
  • Basmatiris eller naanbrød
  • Friske koriander

 

Skær kyllingen i mellemstore terninger og kom dem i en skål.
Kom blendet tomat, natural yoghurt, garam masala, tandoori masala, revet ingefær, salt, peber og chili i skålen, hvor kylling terningerne er i.
Stil marinaden i køleskab natten over, hvis det er muligt. Hvis ikke, stil den på køl mens du er igang med næste skridt.

Smelt smørret og olien i en gryde, kom de hakkede løg og hvidløg i, når det er varmt. Kom derefter de hakkede koriander i og rør godt sammen.
Hæld kyllingemarinaden i gryden, og lad den simre på medium varme i 20-25 min.

Efter 20-25 min. tilsæt piskefløden. Lad det simre i yderligere 10 minutter på lav varme.

Nu er du klar til at servere din butter chicken. Jeg har pyntet den med mandelflager og friske koriander! Husk at tilberede basmatiris til eller naanbrød.

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *