DESSERTER,  KAGER,  OPSKRIFTER

NØDDETÆRTE A LA CHRISTIANSHAVNER TÆRTE

Vi er efterhånden en del, der er tosset med Christianshavnertærten fra Lagkagehuset! Den er også bare helt igennem perfekt, med knasende nøddebund som er toppet med en luftig jordbærmousse! For mig er Christianshavnertærte og jordbærtærte tætte konkurenter hehe.

Jeg har dog tit savnet, at udseendet på Christianshavnertærten er mere elegant og ikke så rustik – specielt når det er en tærte, jeg gerne vil servere til en speciel begivenhed. Denne tærte bagte jeg til en veninde, som snart skulle føde, og cravede denne tærte som aldrig før. Det er der, jeg tænkte, nu må jeg kaste mig ud i det, og gøre den pænere!

NØDDETÆRTE

6 personer

TÆRTEBUND
  • 100 g æggehvider
  • 200 g sukker
  • 90 g fin hakket hasselnød
  • 90 g grov hakket hasselnød
  • 30 g Digestive kiks
  • 20 g mørk chokolade knapper
  • 1 tsk vaniljesukker
JORDBÆR MOUSSE
  • 200 ml piskefløde
  • 200 g jordbær
  • 25-30 g sukker
  • 1/2 vaniljestang
  • 3 husblasblade
PYNT
  • Friske jordbær, hindbær og blåbær
  • Spiselig glimmer
  • Hakket hvid chokolade

 

Rist hasselnødderne på panden. Hak den første halvdel fint, og den anden halvdel grov. Hæld hasselnødderne i en skål. Knus Digestive kiksene til små stykker og kom dem i skålen sammen med hasselnødderne. Tilføj derefter chokoladeknapperne også.

Pisk æggehviderne luftigt i ca. 2 min. med høj hastighed. Tilføj sukker og vaniljesukker til æggehviderne, og pisk derefter på høj hastighed indtil æggehviderne bliver stifte.

Vend nøddeblandingen i æggehviderne, og hæld blandingen i en 20 cm rund bageform. Bunden skal bages i en forvarmet oven i 25-30 min på 180 grader i varmluftovn.

Når tærten er færdigbagt, tag den ud til at køle helt af, før du begynder med din jordbærmousse.

Udblød husblasbladene i koldt vand i ca. 20-30 min – de skal være helt dækket til.

Flæk den halve vaniljestang midt over, og skrab forsigtigt kernerne ud. Kom lidt sukker til, og bland det sammen med vaniljekornene. Dette forhindrer vaniljekornene i at klumpe sammen, når du skal bruge det.

Kom jordbærrene, vaniljesukkeret, den tomme vaniljestang og sukker i en gryde på mellemvarme, indtil jordbærrene er lidt bløde.

Tag jordbærrene og blend dem med en stavblender – HUSK at fjerne den tomme vaniljestang, inden du blender. Rør den udblødte og afdryppet husblas i. Lad bladningen køle af i ca. 15 min.

Pisk fløden let, og vend lidt af flødeskummen i jordbærblandingen. Kom det resterende flødeskum i jordbærrene.

Støb jordbærmoussen til 11 silikone halvkugler på 4 cm og stil dem i fryseren i minimum 4 timer.

SAMLING AF TÆRTEN

Læg bunden på det kagefad, du skal servere kagen i, og læg en kagering om bunden. Mål et stykke kagefolie, og læg den rundt omkring ringen. Fordel resten af jordbærmoussen over kagebunden, og stil den på køl natten over.

Befri halvkuglerne fra silikoneformen, og stil dem på en køkkenrulle, så de udløser den ekstra væske, der er i.

Tag tærten ud af køleskabet, og befri kagefoliet med en skarp kniv langs kanten. Fordel halvkuglerne som på billedet.
Kom friske jordbær, hindbær og blåbær på. Drys spiselig glimmer og hakket hvid chokolade på toppen.

Stil kagen på køl indtil serveringen.

Velbekomme

 

4 Comments

  • Sara Bertelsen

    Hej,
    Sikke en flot kage. Hvornår tager du halvkuglerne ud af fryseren, og lægger du dem halvfrosne på kagen?
    Hvor lang tid kan kagen stå i køleskabet uden af falde sammen?

    • Hygge Cooking

      Hej. Tak for det :-). De skal helst være i fryseren i ca. 6 timer. Stil halvkuglerne på en køkkenrulle, så de udløser den ekstra væske, der er i. Det kan den, indtil du synes den ikke smager godt længere 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *