Her deler jeg min opskrift på en vellykket brownie. Jeg er ikke tilhænger af de brownies der ligner og smager som en helt alm. chokoladekage. Nej tak! En brownie skal være snasket og fudgy. Hvis du er som mig, så vil du elske denne her opskrift og takke mig senere. Derudover, er denne opskrift ret nem, for jeg bruger én skål til at blande det hele sammen. Husk at bruge god kvalitets chokoladeknapper (jeg bruger Callebaut) og god kvalitets kakaopulver (jeg bruger Valrhona).
BROWNIE
20 x 20 cm form
ca. 12 stk.
- 220 g smør
- 200 g sukker
- 200 g brunfarin
- 3 æg
- 2 spsk stærk kaffe
- 80 g kakaopulver
- 110 g mel
- 150 g mørk chokolade knapper
VALGFRIT
- 80 g valnødder
Kom smørret i en gryde og lad det smelte under mellemvarme. Når smørret er smeltet, hælder du det ned i en skål. Kom sukker og brunfarin i og pisker med en piskeris. Tilsæt et æg ad gangen, samt kaffen og pisk ret godt.
Sigt kakaopulver og mel og fold det i, med en dejskraber.
Her har du din brownie-blanding klar, nu kan du enten tilføje chokoladeknapper eller nødder, eller du kan beholde den som den er. Den smager utrolig godt i sig selv uden tilføjelser.
Herhjemme spiser vi den med chokoladeknapper og valnødder
Hæld dejen ned i en bageform på 20×20 som er beklædt med bagepapir. Forvarm din oven til 175 grader. Tag kagen ud efter præcist 30 min – så husk at sætte en timer på.
Velbekomme



One Comment
Pingback: