FORRETTER,  FORSIDE,  HOVEDRETTER,  OPSKRIFTER,  VEGETAR

LUBYE BI ZEYT – BREDE BØNNER

Herhjemme er vi ikke helt enige, om hvad denne her ret hedder. Min mand er vant til at kalde den for Lubye bi bandora (Brede bønner med tomat), hvor  jeg er vant til at den hedder Lubye bi zeyt (Brede bønner med olie). Jeg har dog spurgt rundt omkring, og for at være ærlig, så har folk også forskellige holdninger til hvad denne her ret hedder.

Denne her ret er meget kendt i Mellemøsten som en lun ret, man spiser med fladbrød. Jeg elsker denne her ret, og den passer også godt som forret eller hovedret.

LUBYE
  • 300 g brede bønner
  • 1 løg
  • 6 hvidløgsfede
  • 1 tomat
  • 1 tsk tomatpure
  • Salt & peber
  • Olivenolie

De her brede bønner er nemme at knække i mindre stykker med fingrene, men du kan også bruge en kniv til det.

Steg løget på panden med olivenolie, og tilsæt de finhakket hvidløgsfed. Kom bønnerne på panden. Lad dine bønner simre med låg på under mellem-lav varme i 10 min.

Hak tomaterne fint og tilføj dem til bønnerne sammen med tomatpure, salt og peber. Rør det hele godt sammen, og lad det ligge og trække i 5 min på lav varme.

Dine bønner er nu klare og du kan nyde dem med noget fladbrød.

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *