FORSIDE,  HOVEDRETTER,  OPSKRIFTER,  VEGETAR

PASTA ALL’ARRABBIATA

Flere pastaopskrifter – why not? Pasta er sådan en nem ingrediens der kan forvandle en ret fuldstændig!

Det jeg elsker ved pasta er, at den kan serveres ret simpelt og smager utrolig godt. Denne her opskrift på Pasta All’arrabbiata, kan betragtes som en grundopskrift – du kan selve tilføje rejer, fisk eller kylling til.

Jeg elsker min All’arrabbiata med pinjekerner – det synes jeg giver den en smule knas.

Hvis du har lyst til at prøve en anderledes pasta, så giv denne her opskrift en chance.

PASTA ALL’ARRABBIATA
  • 400 g hakket tomater (brug god kvalitet eller frisk)
  • 500 g ukogt penne
  • 4 hvidløgsfede
  • Chili (kommer an på hvor stærk du kan lide den)
  • 2 tsk tomatpure
  • En stor håndfuld bredbladet persille
  • En stor hundfuld revet parmesan
  • En lille håndfuld ristet pinjekerner
  • Olivenolie
  • Salt og peber
TOPPING
  • Revet parmesan
  • Bredbladet persille
  • Ristet pinjekerne

Kog noget vand og tilsæt en del salt i. Når vandet koger, kommer du din pasta i – følg pakkens anvisning i forhold til hvordan du koger din pasta.

Fisk den kogte pasta op og stil den til side.

Rist pinjekernerne på en pande og tag dem fra varmen når de bliver gyldenbrune.

Kom olie i en gryde. Hak hvidløgsfede i mindre stykker og tilføj så hvidløget til olien. Tilføj så chili, tomatpure og hakket tomater og rør det hele godt sammen.
Tilføj persillen heri. Rør det rundt i 2 minutter og tilføj nu parmesanen og pastaen. Smag til med salt og peber.

Drys hakket persille, pinjekerne og parmesanen på toppen af den pastatallerken du serverer.

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *