BAGVÆRK,  DESSERTER,  KAGER,  OPSKRIFTER

HINDBÆRETÆRTE

Sommer og sol er lig med bærtærter, i alle former og varianter. Det smager utrolig godt og forfriskende, og specielt når man benytter sig af danske bær, så synes jeg personligt, at det gør en stor forskel.

Jeg har førhen delt en jordbærtærte

opskrift, som har været et kæmpe hit her på siden og på Instagram. Jordbærtærte er også en typisk klassisk tærte som mange af os elsker og nyder om sommeren især.

Her deler jeg med jer, en af de gode tærter – en hindbærtærte med hjemmelavet frangipane og creme partissiere.

MØRDEJ
  • 50 g malede mandler
  • 150 g mel
  • 60 g flormelis
  • 1 æg
  • 100 g kold smør
FRANGIPANE
  • 70 g sukker
  • 70 g malede mandler
  • 70 g smør
  • 1 æg
  • 1/2 vaniljestang
CREME PATISSIERE
  • 200 ml mælk
  • 30 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 15 g majsstivelse
  • 2 æggeblommer
ANDET
  • Chokolade
  • Hindbær

Bland mel, malede mandler, smør og flormelis sammen. Du skal smuldre blandingen med dine hænder, så det til sidst ligner “sand”. Saml dejen med ægget. Du skal stoppe lige så snart dejen er ensartet.
Kom dejen i en frysepose, og stil den på køl i minimum 30 min.

Nu skal du i gang med din frangipane. Pisk smør, sukker, malede mandler, vaniljestang og smør luftigt. Tilsæt ægget og pisk indtil det er ensartet.

Kom mælk, sukker og vaniljestang i en gryde. Rør det hele godt sammen. Kom din gryde på mellem-lav varme. Det er vigtigt at du pisker konstant her, så du undgår at få klumper i din creme.  Pisk æggeblommerne og majsstivelsen i en separat skål. Hæld din opvarmet mælk ned i æggeblommerne og pisk det hele ret godt sammen. Hæld cremen tilbage i gryden og lad den være på mellem-lav varme. Når din creme patissiere tykner kommer du den på køl.

Udrul din mørdej på noget mel og smør derefter tærteformen med smør, og beklæd den med den udrullede mørdej. Prik huller med en gaffel i bunden af din mørdej.

Bag tærten i en forvarmet ovn på 180 grader i 10 min. Fyld dernæst din frangipane i mørdejen. Bag din tærte endnu en gang på 180 grader i 25-30 min.

Lige så snart du tager tærten ud af ovnen, drys dine chokoladeknapper på toppen af den, og det vil automatisk smelte meget hurtigt på den. Smør chokoladen i et jævnt lag på tærten.

Pisk din creme partissiere lind, og fordel cremen på tærten. Dekorér den med friske hindbær.

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *