FORRETTER,  OPSKRIFTER,  VEGETAR

VEGETAR CIG KÖFTE

Jeg er generelt ikke vild med retter, som indeholder råt kød, altså tartar! Og jeg kunne ikke drømme om at spise Cig Köfte med kød. Jeg er derfor ret glad for, at der også findes en opskrift af den uden råt kød, for det er virkelig en lækker forret! Den kan dog godt bruges som hovedret.

VEGETAR CIG KÖFTE

6 personer

  • 300 g fin bulgur
  • 500 ml kogende vand
  • 100 g tomatpure
  • 100 g paprikapure
  • 20 g granatæblesirup
  • 1 1/2 spsk stødt spidskommen
  • 2 spsk salt
  • 1/2 spsk chiliflager
  • 1 tsk paprika
  • 1/2 sort peber
  • 100 ml olie
  • 4 forårsløg
  • 1/2 bundt bredbladet persille
ANDET
  • Citron
  • Fladbrød

Kom bulguren i en skål, og dæk den til med det kogende vand. Put en form for låg eller tallerken på toppen af skålen i 30 min.

I et stort fad kom da tomatpure, paprikapure, granatæblesirup, krydderierne og olie i, og rør det rigtig godt sammen. Kom da bulguren i og ælt det hele rigtig godt sammen, det vil tage et par minutter. Hak forårsløgene og persillen fint, og føj dem til på bulguren, og ælt det hele godt sammen.

Stil blandingen i køleskabet – den smager nemlig bedre koldt!

Du kan sprede en håndfuld Cig Köfte på et fladbrød, kom salatblade på og pres noget citron til sidst. Du kan også forme dine Cig Köfte som på billedet, med din hånd!

 

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *