BAGVÆRK,  DESSERTER,  FORSIDE,  KAGER,  OPSKRIFTER

APPELSINKAGE MED CHOKOLADEGANACHE

Jeg fik en del økologiske appelsiner af en veninde, som jeg ikke rigtigt vidste hvad jeg skulle stille op med. Jeg kom så i tanke om at jeg i lang tid ikke har bagt noget, og synes det nu gav mening at bruge de her appelsiner i en kage. Det blev så en appelsinkage med chokoladeganache! Jeg synes det er en rigtig god vinterkage, hvor appelsiner og chokolade passer ret godt sammen.

 

APPELSINKAGE

8 personer

  • 3 æggehvider
  • 3 æggeblommer
  • 120 g sukker
  • 120 g mel
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 1 spsk bagepulver
  • Juice fra en hel appelsin
  • Appelsinskal fra en hel appelsin

 

APPELSIN SIRUP
  • 100 g sukker
  • Juice fra en hel appelsin
  • Appelsinskal af en hel appelsin

 

CHOKOLADEGANACHE
  • 200 ml fløde
  • 200 g mørk chokolade

 

Pisk æggehviderne fast. Pisk æggeblommerne og sukkeret sammen til en lys æggesnaps. Kom æggesnapsen til æggehviderne og rør forsigtigt sammen. Kom mel, vaniljesukker og bagepulveret til æggeblandingen. Hæl appelsinsaften og skal til kagedejen. Kom kagedejen i en rund springform på ca. 24 cm.

Bag kagen i ca. 25 min på 180 grader, eller 160 varmluft.

Kom sukkeret, appelsinskal og saft i en gryde på mellemvarme. Når sukkeret er opløst, slukker du for varmen, og stiller gryden til side.

Skær kagen i midten, kom halvedelen af siruppen på toppen af kagen, og resten i den anden halvdel.

Varm fløden i en gryde, kom fløden på chokoladeknapperne, og rør det godt sammen, så chokoladen smelter. Stil ganachen på køl i 3 timer.

Smør kagen i midten med halvdelen af ganachen, og kom den anden halvdel af den skåret kage på toppen af ganachen. Beklæd hele kagen med ganache.

 

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *