Maqlube er en traditionel mellemøstlig ret. Denne ret indholder kylling, ris og en stor variation af stegte grøntsager. Denne ret bliver vendt på hovedet i et stort fad, når den skal serveres. Ordet Maqlube på arabisk betyder “omvendt”. Denne ret er utrolig lækker med salat og yoghurt ved siden af.
MAQLUBE
- 500 g ris
- 4 kyllingebryst eller en hel kylling
- 3 auberginer
- 1 hel blomkål
- 6 kartofler
- 1 tomat
- 2 løg
- 2 laurabærblade
- Salt
- Olie
KRYDDERIMIX
- 5 spsk 7-krydderier
- 1 tsk ingefærpulver
- 1 tsk korianderpulver
- 1 tsk spidskommen
- 1/2 tsk kanelpulver
- Salt
ANDET
- Håndfuld smuttede mandler
- Natural yoghurt
Skær kyllingebrysterne i fire stykker. Kom dem i en gryde og hæld kogende vand på. Når vandet begynder at danne hvidt skum på overfladen, skraber du det væk.
Bland alle krydderierne sammen undtaget salt. Kom krydderiblandingen i en lille pande, og rist krydderierne i ca. 2 min på mellem varme.
Når det hvide skum er fjernet, kommer du et skåret løg i, 1 spsk krydderimix, 2 laurbærblade og 2 spsk salt. Kom et låg på gryden og sæt varmen på mellem-lav, indtil kyllingen er færdigkogt.
Skær auberginerne i midten og så halvt, så du får fire stk. ud af én aubergine. Drys begge sider med salt, og stil dem på køkkenrulle stykker, så dine auberginer udskiller dens ekstra væske.
Skær blomkålen til mellemstore buketter.
Skræl og skær kartoflerne i mellemstykke medaljer.
Skær den røde peberfrugt i tykke skiver.
Steg alle grøntsagerne med meget olie, indtil de er gyldenbrune på begge sider. Steg de smuttede mandler til de er gyldenbrune.
Dræn vandet fra kyllingestykkerne. Kom dine ris i en skål og dæk det med kogende vand i 30 min.
Nu skal du bruge en stor gryde, så du kan sammensætte din Maqlube sammen.
Kom 2 spsk olie i gryden og tænd for mellemvarme under gryden.
Tilsæt et finthakket løg og en hakket tomat i gryden. Tilsæt 2 spsk krydderimix og rør godt sammen. Kom kyllinge stykkerne på toppen af blandingen, herefter kartoflerne, blomkålen, auberginerne og pepperfrugten. Drys 1 spsk krydderimix og salt på toppen af grøntsagerne.
Dræn risene for vand, tilføj resten af krydderimixen og 2 spsk salt på risen og rør godt sammen. Tilsæt risen på toppen af grøntsagerne, og pres risen lidt ned. Kom kogende vand i gryden, så det dækker risen med 1 cm og sæt varmen højt. Når vandet begynder at koge, kommer du låget på og skruer ned til mellem-lav varme i 30-45 min. indtil risene er helt kogt.
Kom et stort fad, som du skal servere din Maqlube i. Du kommer fadet på toppen af din gryde uden låg, og vender den om! Så toppen bliver bunden og omvendt. Du slår lidt på bunden af gryden, inden du tager den op, og voila! – der har du din Maqlube. Husk at drys de stegte mandler på toppen af din Maqlube.
Velbekomme