FORRETTER,  FORSIDE,  OPSKRIFTER,  VEGETAR

BATATA HARRA

Helt basic så betyder Batata på arabisk kartofler og Harra betyder spicy. Så Batata Harra er helt enkelt en spicy kartoffelopskrift! Derudover er der mere end blot chili i de her kartofler – der er koriander, hvidløg, citronsaft og meget mere!

Vi er ret glade for denne her ret som forret eller i Mazze sammen med moutabal og hummus!

  • 6 store kartofler
  • 10 hvidløgsfed
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 1 citron saft
  • 1 tsk granatæblesirup
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk tør koriander
  • Salt
  • Olie

Skræl og skær dine kartofler til mellemsmå terninger. Kom rigeligt med olie i en gryde og frituresteg dine kartofler.

Pres hvidløgsfed i en skål og bland det med, salt, granatæblesirup, tør koriander, paprika, citronsaft. Rør det hele godt sammen.

Tilføj lidt olie i en stor pande. Tilsæt din marinade og rør den rundt under mellemlav-varme. Tilsæt friske koriander og de friturestegte kartofler. Rør det hele godt sammen, og smag til med salt

 

Velbekomme

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *