DESSERTER,  FORSIDE,  KAGER,  OPSKRIFTER

ÆBLEKAGE – UPSIDE DOWN

Jeg synes personligt at æblekagen er så undervurderet – nok fordi de fleste af os bare holder os til chokoladekage om og om igen. Jeg må indrømme at min yndlingskage er helt klart chokoladekage, men jeg har lovet mig selv, at jeg skal eksperimentere mere i forhold til at bage og prøve andre kager, hvilket dog til tider er lidt svært at overholde.

Men tilbage til denne her Upside Down æblekage med karamel. Den er svampet, saftig og karamelliseret, som en æblekage burde være. Prøv den – i vil ikke fortryde det!

ÆBLEKAGE

Bageform 24 cm – 8 personer

  • 110 g sukker
  • 2 æg
  • 110 g natural yoghurt
  • 4 spsk olie
  • 130 g mel
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 2 1/2 tsk bagepulver
  • 2-3 æbler
KARAMEL
  • 50 g smør
  • 150 g sukker
  • 1/2 tsk kanel
  • 2 spsk vand
ANDET
  • Citron

Skræl dine æbler, og skær dem i 8 lige store skiver. Pres citronsaft på dine æbleskiver så de ikke bliver brune.

Pisk æggene og sukkeret sammen til en lys æggesnaps. Tilsæt yoghurten og olien. Kom mel, vaniljesukker og bagepulveret i æggeblandingen og stil til side.

Kom smørret i en lille gryde på mellemvarme. Når smørret er smeltet, tilsætter du sukkeret og kanelet i. Når det hele er smeltet godt sammen, tilsætter du vandet og rører det hurtigt heri.

Hæld din karamel ned i bageformen som du har smurt med smør.

Fordel dine æbleskriver i bageformen i en cirkel og hæld dernæst din kagedej ovenpå æblerne.

Bag din æblekage i en forvarmet ovn på 180 grader i 25-30 min.

Vend straks kagen på serveringsfadet lige når den kommer uf af ovnen, så karamellen ikke sætter sig i bunden.

Serveres med cremefraiche.

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *