FORSIDE,  HOVEDRETTER,  OPSKRIFTER

LAKSETÆRTE MED SPINAT

Jeg er den eneste herhjemme der ret vild med madtærte. Min mand og søn er ikke så begejstret for det, så det er noget jeg helt klart skal lave når de ikke skal spise med til aftensmad.

Nåh, men udover at madtærte ikke er særlig populært herhjemme, så er en del af mine veninder glade for den madtærte! Jeg har en veninde som til dagens dato hele tiden spørger om jeg vil lave den til hende.

Jeg vil så sige, at det er en tærte der er ret lækker varm og kold! Og så mætter den helt vildt meget.

TÆRTEBUND

Tærteform af 24 cm

  • 130 g hvedemel
  • 70 g grahamsmel
  • 110 g kold smør
  • 3 1/2 spsk koldt vand
FYLD
  • 4 æg
  • 200 g cremefraiche
  • 200 g madlavningsfløde
  • 100 g hytteost
  • 10 g frisk dild
  • 80 g røget laks
  • 200 g frisk spinat
  • Citronsaft
  • 1 tsk paprika
  • Salt & peber
  • Revet mozzarella

Bland smør  og begge slags mel sammen. Du skal smuldre blandingen med dine hænder, så det til sidst ligner “sand”. Saml dejen med vandet. Du skal stoppe lige så snart dejen er ensartet.
Kom dejen i en frysepose, og stil den på køl i minimum 30 min.

Udrul din tærtedej på noget mel og smør derefter tærteformen med smør, og beklæd den med udrullet mørdej. Prik huller med en gaffel i bunden af din mørdej.
Bag tærten i en forvarmet ovn på 200 grader i 10 min.

Nu skal du i gang med fyldet. Kom æg, cremefraiche, madlavningsfløde, hytteost, fint hakket dild, salt, peber og paprika i en skål, og rør det godt sammen.

Hæld halvdelen af fyldet på den halvbagte tærtedej og kom røget laksestykker på toppen samt hakket spinat, og pres lidt citronsaft på. Hæld resten af blandingen på toppen af laksen og spinaten. Slut af med at drysse noget ost på toppen.

Bag tærten i en forvarmet oven på 200 grader i 30-35 min. Eller indtil fyldet er fast.

Velbekomme

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *