DESSERTER,  FORSIDE,  KAGER,  OPSKRIFTER

BASBOUSA – SEMOLINA KAGE

Basbousa er en slags kage lavet på semolina og kokosmel. Denne kage er ret populær i Mellemøsten, og der er mange måder at lave den på. Denne opskrift jeg deler, er en jeg har fået af et familiemedlem – og hun er ret god til at lave basbousa.

Hvis du har mod på at prøve nye opskrifter til kager, så er denne her kage ret nem og lækker, og jeg vil så også sige, at den også er undervurderet!

BASBOUSA

Bageform 24 cm

  • 2 spsk blødt smør
  • 400 g semolina
  • 200 g kokosmel
  • 250 g naturel yoghurt
  • 1 spsk bagepulver
  • 2 spsk rosenvand
  • Smuttede mandler
SUKKERVAND
  • 2 kopper sukker
  • 1 kop vand
  • 1/2 citronsaft
  • 1 spsk rosenvand

Start med at forberede sukkersirup til din kage. Kom sukkeret og vandet i en kasserolle under mellem-lav varme. Når sukkeret smelter tilføjer du citronsaften og rosenvandet. Stil derefter til side.

Bland smørret, semolina, kokosmel og naturel yoghurt godt sammen. Tilføj bagepulver og rosenvand til blandingen.

Fordel kagedejen i en smurt springform. Det er vigtigt at du nu skærer de stykker du ønsker i bageformen inden du bager kagen. Kom de smuttede mandler på de stykker du har dannet i bageformen, som på billedet. Bag kagen i en forvarmet ovn på 180 grader. Tag kagen ud af ovnen når den gyldenbrun på toppen.

Når kagen kommer ud af ovnen, hælder du noget sukkervand på din kage. Resten gemmer du til når kage stykkerne skal serveres.

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *